onsdag den 21. marts 2012

Sæler og varme bade

Onsdag d. 21. marts

Vi vågnede op til en våd og diset morgen. Vi pakkede sammen og tog ud til sydspidsen af Kaikoru, hvor der var en sælkoloni. Vi måtte i vores regnfrakker for første gang på vores tur. Vi gik en tur langs stranden, hvor vi så flere sæler. Nogle lå på stenen og gjorde sig til for fotograferne, andre lå skjult mellem klipper og under træer og buske - det var brune sæler, så vi skulle holde godt øje, for de gik let i et med naturen. Vi så også en sæl som boltrede sig i vandet. Helt klart en stor oplevelse - snakkede om at det også kunne være sjovt at opleve en dag med godt vejr - der vil der sikkert ligge mange og sole sig. Vi satte os i autocamperen og begav os ind i landet. Vi havde en rigtig flot tur ind i et flot og kuperet terræn. Kørte en strækning på 37 km fra kyststrækningen ind i landet til den første by, hvor vi først mødte en modkørende efter 36 km.
Vi nåede frem til Hanmer Springs ved kaffetid, og skyndte os at få parkeret og finde badetøjet frem, og så gik vi til byens varme pools. Her startede vi i pools med en temperatur på 33 grader og gik herefter fra pool til pool, mens temperaturen steg til 40 grader. En skøn oplevelse.
Aftenen sluttede vi af på et pizzaria i byen. Havde håbet Emil ville sove igennem det, men han havde andre planer!!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar