Torsdag d. 29. marts
Vi var tidligt oppe idag - kl. 6.45 ringede vækkeuret. Puha det er tidligt når man er på ferie. Særligt Emil syntes det var hårdt, men han holdte også fest til kl. 11 igår!!!
Vi har været på en fantastisk smuk tur idag - undervejs har vi taget 267 billeder, så har I bare lidt en ide om hvor flot det har været;-)
Vi havde bestilt en kobineret bus og sejltur til Milford Sound. Vi blev hentet kl. 8.15 på campingpladsen, og selvom vi egentlig syntes vi havde god tid, så endte det alligevel med at vi blev pressede, men vi nåede det heldigvis:-) Turen til Milford tog 3 timer. Dette var incl. en del foto-stop undervejs. Disen hang tæt over det hele, så der var ikke meget udsigt, men vi kunne ane hvad vi ville se på hjemvejen - og at det ville være rigtig flot. Undervejs begyndte solen at kunne skimtes og vi kunne ane blå himmel. Vi så vandfald, regnskov, flotte bjerge m.m. på turen.
Kl. 12.45 sejlede båden. Vi startede med at spise frokost (en del af turen), og så gik vi på dæk og nød den smukke sejlads. Vi så sæler der boltrede sig i vandet, og mange vandfald af forskellige størrelser. De fleste af dem nogle som udtørrer efter 3-4 dage uden vand - hvilket næsten aldrig sker, da det regner over 200 dage om året i dette område. De får over 7 meter vand om året!! Vi havde valgt den helt rigtige dag til at tage på denne tur - det regnede ikke, solen skinnede fra en (næsten) klar blå himmel, og da vi nåede ud til bunden af fjorden (ude ved havet) var vandet blikstille - noget der næsten aldrig sker. Vi kunne jo stort set ikke have været meget mere heldige:-)
På vejen tilbage til Milford var vi inde og se en forskningscenter, hvor vi kunne komme 10 meter under vandet, og opleve livet under overfladen. Emil syntes dette var et hit - han hyggede sig vældigt når han kunne få lov til at sidde og kigge på fisk.
I land igen gik turen tilbage til Te Anau - ca 2 timers køretur. Vi var tilbage på campingpladsen kl. 17, og så nød vi det dejlige sommervejr her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar