Lørdag d. 24. marts
Emil har sovet godt i nat, SKØNT:-) Skreg kun en gang, og det var da moderen syntes han skulle skiftes fordi han var gennemblødt (savner Pampers!!!).
Vi vågnede op til en våd morgen. Pigerne havde bestilt vækning kl. 7.50, så de kunne nå at blive klar til X-faktor finalen. Stor var skuffelsen, da det viste sig at det ikke er muligt at se dr live i udlandet... øv øv øv. Nå men vi fik pakket sammen og kørt syd på mod Franz Josef, hvor vi havde planlagt næste overnatning. En tur i regnvejr - meget regn - og hvor der ikke var meget udsigt at kunne nyde, da disen hang tæt over landet. Vi havde en fornemmelse af at det ville have været flot, men det måtte blive ved fornemmelsen. Vi nåede frem ved 2-tiden, og skyndte os at pakke alt hvad vi mente vi ville få brug for resten af eftermiddagen, og så slog vi os ned i køkken-opholdsrummet på campingpladsen. Vi fik lidt frokost, og så gik pigerne igang med at se X-faktor - genudsendelserne kan de nemlig godt vise på DR. Carsten og jeg satte programmet igang, så vi vidste hvem vinderen var:-) Så var pigerne afsat de næste 3 timer. Forbindelsen var så dårlig, at de mange gange blev sat på standby, så det tog lang tid at komme gennem udsendelsen. Det endte da også med at de sprang frem i forløbet, så de ikke så det hele, men sangene!!! Men at det var den rigtige vinder, var de slet ikke i tvivl om:-)
Vi blev i køkkenet til sengetid. Nu er regnen stilnet af, og vi håber vi vågner op til en flot dag i morgen, så vi kan komme ind og nyde synet af gletcherne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar