søndag den 11. marts 2012

1. uheld - forhåbentlig også sidste!!

D. 10. marts

Emil sov godt i nat, så nu har han forhåbentlig fået vendt tiden om!! Vi kørte fra campingpladsen til Cathedral Cove, hvor der, fra parkeringspladsen, var 3 kvarters gåtur derned. Emil kom i bærerygsækken. Der befandt han sig godt, og der gik ikke længe før han sov. Turen var meget kuperet, og vi havde ikke fået vand med, så det var en varm tur, især for Carsten som havde Emil på ryggen. Cathedral Cove var en smuk oplevelse, og vejret viste sig fra sin pæne side med blå himmel, så det kunne ikke være meget flottere:-)
Derefter gik turen mod Hamilton, hvor vi skulle besøge Lene og Nick. Vi var næsten dernede, da det gik galt!! Vi var kommet til at ligge bag en traktor (vi kørte på en vej tilsvarende vores motortrafikveje derhjemme, så hvad den lavede der ved vi ikke!!). På et tidspunkt hvor der går en vej fra til venstre trækker den ind til siden, og vi lægger os ud på siden for at overhale. Da vi er oppe på siden af den, trækker den pludselig ud på vejen igen - ud over spærrefladen, og der lyder et ordentligt brag!! Den smadrede venstre sidespejl, men heldigvis ikke andet!! Hans forklaring var, at sådan gjorde han altid - altså trak ind over spærrefladen, for at give plads, og så ud igen ved spærrefladens afslutning!!! Vi synes måske bare han så kunne vente til man var kommet forbi!!! Det er i hvert fald svært at klare sig uden sidespejl ret længe!
Vi nåede frem til Lene og Nick uden flere problemer, og havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar