fredag den 16. marts 2012

Familien på farten

Torsdag d. 15. marts - Whatoro - Rotorua.

Vi tog den med ro fra morgenen af, og den blev da også godt 10 inden vi endelig kom afsted. Carsten havde snakket med en amerikaner som havde foreslået at vi kørte lidt længere ud af vejen og gik en tur i en skov med mange Kauri-træer. Det gjorde vi så, og det var vi glade for - det var en rigtig flot tur, og vi så utrolig mange STORE flotte træer. Der stod udenfor skoven at turen rundt tog 10 min, men vi må ha taget os meget god tid om det, for da vi var rundt, var der gået 50 min!! Det betød så at vi fik lidt travlt, for vi havde mindst 5 timers kørsel foran os - heldigvis uden hårnålesving!!! Desværre nåede vi ikke så langt inden Line blev køresyg - det har hun døjet lidt med. Hun kom om foran, og så gik det godt igen. Vi tog et godt stræk nedad inden vi holdte frokostpause. Vi tog en god lang pause - alle trængte til at slappe lidt af inden vi skulle tilbage i vognen igen. Dernæst tog vi et langt træk igen. Kort før Hamilton handlede vi ind i Countdown - det gav endnu en lang pause, og så fik vi lige lidt aftensmad også. Derefter tog vi det sidste træk i et stykke. Vi nåede Rotorua kl. 21 - og snakkede om, at vores mål er fremover at nå frem senest kl. 18 - det bliver for strænge det andet. Der var lukket i receptionen, men vi kunne bare køre ind og finde en plads, og så betale i morgen.
Vi fik pakket ud, og så var alle klar til at komme i seng - det havde været en lang dag.

Vi har rystet lidt på hovedet af new zealandske trafikløsninger idag!! Lysregulering for indkørsel på tilkørselsramper til motorvejene!! Når man er kørt ind på rampen, er der rødt lys længere fremme, og så bliver der lukket en bil ind ad gangen, og når den så er klar til at flette ind på motorvejen, lukkes den næste ind!! Det er da lige til at give trafikpropper - vi overvejer om man kan nå at lære dem om flettereglen??!!! Derudover har vi også set lyskryds for indkørsel til rundkørsel - det må da siges at være dobbeltløsning!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar