Vi har overligger dag, så vi tog det stille og roligt fra morgenen af og spiste først morgenmad kl. 9.30 (selvom nogle i selskabet syntes det stadig var for tidligt).
Pigerne fik gjort sig klar og tog så afsted på shopping i outlet byen. Drengene hyggede sig inde i autocamperen - men spurgte dog jævnligt til om vi snart skulle op og bade.
Vi fik gjort os klar til pool-tur og så gik de næste par timer. Drengene var stort set i poolen hele tiden - med undtagelse af Emil som til sidst ville solslikke lidt. Desværre havde den lange tid i poolen vidst helt udvasket solcremen - i hvert fald er han blevet lidt rød på lårene, og har et meget rødt ansigt:-(
Sidsel kom tidligt retur fra shopping - det var simpelthen for varmt til at gå rundt derovre. De to andre tog en time mere, men så kom de også hjem.
Vi spiste sent frokost, og så kørte Carsten og jeg ud for at få fyldt mad-depoterne op i Walmart - 1½ time senere var vi tilbage. Det tager tid når det er en stor butik, og man ikke ved hvor man skal finde tingene.
Da vi kom hjem fik vi lidt chips og frugt samt en masse vand, og så var drengene klar til pool igen - denne gang sammen med tøserne. De hyggede sig deroppe til vi skulle have aftensmad.
Efter aftensmaden gik vi en tur over i outlet-byen for at se om vi kunne være heldige at finde nogle smarte t-shirts til drengene og en eller anden souvenier til dem, men uden held.
Aftenen sluttede vi af med en is på DQ - en isbar vi besøgte sidst vi var her, men desværre ikke med det udsøgte udvalg vi husker fra dengang.
I morgen skal vi tidligt op og videre - det er vidst helt godt, da dette er weekenden hvor der fejres Christmas in July, og der er pyntet op med nisser og julepynt på pladsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar