Efterskrift

Vi kom til at vente noget tid på vores baggage.
Sidsel og Annes kom torsdag d. 3. august
Magnus og Emil´s kom fredag d. 4. august
Line og jeg fik vores lørdag d. 5. august - min kom om eftermiddagen, mens Line´s først kom kl. 11 om aftenen.
Carsten måtte vente helt til onsdag d. 9. august inden han fik sin kuffert. Det våde badetøj der lå deri lugtede ikke særligt godt:-(
2-3 uger efter vi kom hjem gik AirBerlin i betalingsstandsning - vi var glade for vi nåede hjem inden.

Heldigvis har det kun været praktiske problemer, og det har ikke kunnet ødelægge minderne fra en rigtig god ferie.

Hjemrejse - fredag d. 28. juli og lørdag d. 29.juli

Vi var tidligt oppe idag. Målet var at køre før kl. 8 og vi skulle lige have pakket sengetøj og toiletsager m.m. sammen. Tidsplanen skred, så vi var først fra campingpladsen kl. 8.20. Heldigvis gik det godt nedad, og vi kørte kun fejl en gang og slap for kødannelse rundt om New York.
Vi fik afleveret vognen - en hel del pænere end vi modtog den, og vi fik da også hele vores depositum retur. Taxaen var lidt forsinket, så vi fik mulighed for at nyde varmen lidt - puha havde helt glemt hvor trykkende det er i New York:-)
Vi nåede lufthavnen og fik tjekket vores bagage ind. Herefter fandt vi et sted hvor vi kunne få frokost - ca 7 timer efter morgenmaden, så vi var godt sultne.
Vores afgang var blevet rykket, så vi i stedet for at flyve kl. 21.50, skulle flyve allerede kl. 17.05. Det var vi ret trætte af. Det havde passet perfekt med at få vendt rytmen, ved først at flyve til aften, så vi kunne tage en nats søvn på flyet, og så ville vi være i Berlin sidst på formiddagen - dansk tid. Sådan blev det desværre ikke.
Drengene var ikke trætte, da vi kom ombord, så de fik set nogle af alle de film og tv-afsnit, der var for børn, inden vi ved 21.30-tiden fik slukket og fik dem til at sove. Magnus var meget træt og faldt først til ro, da han kom op at sidde ved mig. Emil lå med hovedet på Carstens lår og kroppen på hans og Magnus´ sæde, og de fik sig en god søvn. Det var knap så meget søvn det blev til for Carsten og jeg, så da vi nåede Berlin kl. 7 om morgenen ( kl. 1 NY-time) var vi knap så udhvilede. Pigerne havde heller ikke sovet for meget, så det var lidt hårdt at tænke på at skulle sidde i lufthavnen og vente til kl.13.20, hvor flyet afgik mod København. Det skal siges at lufthavnen i Berlin er en af de meget kedelige af slagsen, så der var ikke meget at give sig til. Derudover var det seperate sæder, samt betongulv og dermed ingen mulighed for at ligge ned, og så lidt råkoldt. Så dermed ikke meget positivt at sige om det. Det havde været sjovere at bruge ventetiden i New York i går.
Drengene var meget friske - omstændighederne taget i betragtning - de fik set på legesager i tax-free-shoppen, spillet på nintendoer, spillet og læst historier, og klarede den lange ventetid meget fint. Carsten fik hvilet lidt, men det blev ikke til meget, og pigerne fik også lidt smålure.
Vi nåede at have 3 forskellige gates vi skulle flyve fra inden kl. blev 13, og så var der næsten en times forsinkelse inden vi var i luften, så tålmodigheden var ved at være brugt op. Jeg sov inden vi fik lettet, men med en kort flyvetur på ca 3 kvarter, blev det ikke til en lang lur.
Endelig nåede vi København omkring kl. 15 (skulle have været der kl. 14), og fandt frem til bagagebåndet. Her ventede og ventede vi indtil det gik op for os at der ikke ville komme noget bagage til os:-( Så måtte vi i køen og vente sammen med alle de andre som også manglede deres bagage. Vi fik bagagen efterlyst, og fik at vide at vi kunne regne med at have det i løbet af 2-4 dage, men at mange tog i lufthavnen hver dag for selv at lede efter det. Men det er jo ikke så nemt når man har 3 timers kørsel dertil!
Emil var knust - hans nye fjernstyrede bil lå i min kuffert - og han  havde bare glædet sig til vi nåede til København hvor han igen kunne få den. Det er svært når man er træt efter for lidt søvn, at skulle forholde sig til ikke at vide hvornår man kunne få den at se igen. Så der blev grædt mange tårer på vejen til bilen.
Så gik turen mod Timring - da vi nåede på den anden side af Odense kunne Carsten ikke længere holde sig vågen, så vi skiftede chauffør og jeg tog den sidste del af turen hjem. Vi var hjemme kl. 20 - trætte og sultne efter en lang hjemtur.

Oprydning - torsdag d. 27. juli

Vi stod op til en knap så flot dag som i går, men stadig en lun morgen. Vi fik pakket sammen og kørte afsted. Da vi nåede op til receptionen så vi at 3 rutsjebaner, som havde været aflåste, var blevet åbnet op, og vi spurgte drengene til om de ikke skulle prøve dem inden vi tog afsted. Det ville de gerne!!!
Det var nogle lange rør man kunne rutsje i og man fik udleveret et tæppe, som man kunne sidde på, for at få mere fart. Drengene nød det i fulde drag, så tiden var givet godt ud. Da vi fik lokket dem derfra igen, blev de straks aflåst igen. Vi forstår ikke helt grunden til at de skulle være aflåste, for nok var det nogle lange rutsjebaner, men så meget fart fik man heller ikke på i dem. Men det er nok en af deres specielle sikkerhedsforanstaltninger. Vi har rystet lidt på hovedet af, indimellem, hvor strikse de er på nogle områder ift. sikkerhed, kontra andre områder f.eks. rutsjebaner i forlystelsesparker, hvor man ikke behøver være ret stor for at må prøve dem. Emil måtte bl.a. prøve alt i den forlystelsespark vi var i først på turen - at han så heldigvis ikke er så modig er moderen glad for;-)
Vi havde en køretur på knap 3 timer foran os, og vi valgte at køre uden stop udover frokostpausen, som vi klarede på Walmarts parkeringsplads, hvor vi lige skulle have tanket op til morgenmaden i morgen.
Drengene fik købt sig en souvenir med hjem og pigerne fik også lige brugt de sidste af deres penge:-)
Vi nåede frem til vores campingplads sidst på eftermiddagen, og så var det tid til at få pakket sammen og gjort vognen ren.
Drengene indtog legepladsen og nåede også lige en sidste tur i poolen inden turen går hjemad i morgen.
Mens vi fik klaret det sidste af rengøringen af vognen, hyggede ungerne sig med bål og skumfiduser udenfor. Pludselig blev de mere urolige - det viste sig at der var stinkdyr på pladsen. Puha - så tager man den lige lidt med ro - tænk at få en dunst fra dem med hjem. Kan huske Kristy fortalte om at de lige havde haft besøg af et stinkdyr, kort før vi var ovre ved dem sidste gang, og det stank i flere dage. Naboerne fortalte de var meget fredelige - de kom hver aften, men man skulle bare lyse på dem med en lommelygte, så forsvandt de igen.
Drengene havde også deres første oplevelse med ildfluer i aften - det var de noget betaget af.
Nu håber vi på en god nats søvn, så vi er klar til en lang hjemrejse.

Emil´s fødselsdag - onsdag d. 26. juli

Så kom den endelig - Dagen som der uden den mindste tvivl har været den dag der er blevet set mest frem til på hele turen. Der er blevet talt ned til den hver eneste dag - ja i mere end en måned.
Men en 6 års fødselsdag er også en stor ting!!
Vi vågnede op til en flot dag. Emil kom ind og sagde at nu kunne han altså ikke sove længere, for det er min fødselsdag idag. Han var et stort smil - kan I se at jeg er vokset:-)
Vi lå og hyggede os lidt indtil Magnus også vågnede op, og så gik legen igang - som den har gjort det hver eneste morgen:-)
Vi havde gjort lidt ekstra ud af morgenmaden og købt ind til brunchpandekager og scramble eggs - det var noget fødselaren kunne lide, og han spiste så mange pandekager at han ikke kunne få plads til scramble eggs.
Da vi havde spist morgenmad, spurgte vi Emil til om der ikke var noget vi havde glemt - Jo muffins (som han har valgt vi skal have til eftermiddagskaffe). Nej det var ikke lige det vi tænkte på - han kunne slet ikke finde ud af hvad vi hentydede til og Magnus kunne heller ikke hjælpe.
Men da vi fik fundet gaverne frem, var han ikke i tvivl længere. Han lyste helt op - tror slet ikke han havde tænkt på dem.
Han pakkede første gave op og lyste helt op - Wauw - hvad er det spurgte Line - det ved jeg ikke:-)
Det var en Bleyblade - men nyt legetøj er jo også altid godt. På trods af et det kun var nogle små gaver vi havde fået med, så var han ovenud tilfreds. Han tænker ikke han mangler noget, så de store vi har til at stå derhjemme kunne vi godt have undværet;-)
Derefter gik legen igang med alle gaverne. Han er god til at lade Magnus være med, så det er dejligt. Det hele blev prøvet af, og stor var jublen, da det lykkedes at smadre en vandballon på faderen:-)
Ved middagstid gik vi til poolen, for at hygge der, men vi blev der ikke længe, for vandet var meget koldt og så trak gaverne altså mere.
Derefter gik eftermiddagen med at lege med gaverne, mens vi andre slappede af og nød solen og varmen.
Til eftermiddagskaffe fik vi chokolademuffins, chokoladeis m. chokoladestykker og de tre yngste toppede det med varm kakao!!! Emil var med i indkøbscenteret i går og fik lov at vælge mellem alverdens forskellige fødseldagskager og islagkager m.m. hvad han syntes vi skulle have - så han var godt tilfreds. Det blev en eftermiddagskaffe som lå meget tung i maven!
Til aften kørte vi til den nærliggende by og fik pizza til aftensmad - det var et hit.
Aftenhyggen var leg med gaver, spil og bålhygge.

Cykeltur på Cape Cod

Vi stod op til en grå morgen, men med tørvejr.
Vi fik pakket sammen og kørte ind til Falmouth hvor vi lejede cykler, da vi havde bestemt os for at vi ville have en cykeltur på The Shining Sea Bikeway - en nedlagt jernbane, med en smuk udsigt ud over marsken og kysten.
Line var ikke videre begejstret for ideen, indtil hun fandt ud af at det var muligt at leje en tandem, så blev hende og Anne enige om at det ville de gerne prøve. Sidsel havde Emil med på efterløber og jeg havde Magnus med på efterløber, mens Carsten fik en cykel for sig, og så blev udstyret med kameraet:-)
Det var en dejlig tur. Pigerne og Emil kom hurtigt foran - Magnus protesterede når det gik for hurtigt, så kunne hans fødder ikke følge med på pedalerne, så vi tog den stille og roligt, og kunne nyde udsigten. Magnus var ligeglad med at han ikke kunne følge med de andre, for han havde den gule vinder cykelhjelm, så han ville vinde under alle omstændigheder - skønt med lidt 4 års logik:-)
Magnus snakkede turen lang, men det er der ikke meget nyt i. Han har snakket og snakket under hele ferien, så man skulle tro han snart løb tør for emner at snakke om, men med en god fantasi er der altid noget at fortælle.
Sidst på turen ud var han ved at være brugt og syntes ikke det var helt så sjovt længere, men så begyndte vi at tælle milepæle, og så var der lidt at gå op i. Da vi nåede frem til enden af turen stod de andre og ventede på os. De havde set på et kort at der gik en vej ned til vandet og spurgte om vi ikke skulle køre derned. Den var vi med på - med undtagelse af Magnus - som meget fornærmet satte sig på en bænk og med tydelig attitude fik vist at det var han ikke enig i. Heldigvis gemte der sig lidt vingummi i kameratasken og så blev han tanket op til lidt mere.
Vi kom ned til en strand med livredder - men vejret indbød ikke til en tur i vandet. Vi forsøgte os i stedet med at slå smut og fandt smukke strandskaller.
Så var det tid til hjemturen. Det gik opad op til cykelstien, så var det rart at Magnus havde tanket lidt energi igen, så han kunne give et nap på turen, for det var en tung cykel at køre med, når han ikke hjalp til.
De andre kørte foran igen. Det viste sig senere at Emil havde været drænet for energi, og havde frosset, så han havde ikke villet hjælpe med at cykle, så Sidsel havde taget turen hjem selv - hun var lidt brugt efterfølgende.
Vi andre tog den igen med ro - stoppede og nød den smukke udsigt ud over marsken, hvor vi så en fiskehejre og en stor ørneagtig fugl. Der var bare fantastisk flot og det var ikke til at løsrive sig fra. Men Magnus var igen tanket op med vingummi og klar til at give den en skalle, så afsted det gik.
Vi var tilbage igen efter godt et par timer (cyklede ca 12 mil) og afleverede cyklerne, fik frokost, og så gik turen videre mod næste campingplads i Mystic - ca et par timers kørsel derfra.
Vi fik handlet ind undervejs og nåede frem sidst på eftermiddagen. Der hang nogle meget mørke skyer over pladsen, men heldigvis blev det ved truslen.
Vi gik på legepladsen og drengene nød at give den gas på hoppepuden - den første vi har mødt på vores tur.
Det var en kold aften, så vi måtte have lidt af det varme tøj på, for at kunne holde varmen. Heldigvis lover de bedre vejr i morgen.
Carsten og pigerne spillede æsel, mens drengene og jeg ristede skumfiduser, og senere læste Villads til diskolys fra flammerne - en pose med noget magisk pulver som kunne give flammerne farve - det syntes de var lidt sjovt.

Cape Cod på østsiden - mandag d. 24. juli

Vi stod op til gråvejr/regnvej, så det var lidt kedeligt. Men samtidig kan vi vidst heller ikke tillade os at klage - vejret har været skønt indtil videre, så vi klarer også en dag med lidt gråvejr.
Carsten var tidligt oppe og ude og gå en tur i området, og der spottede han en genbrugsbutik. Stor var jublen, da han nævnte det for pigerne. Det har, særligt, været Annes helt store ønske allerede fra før vi tog herover, at prøve at komme i en genbrugsbutik herovre.
Vi fik pakket sammen, og så kørte vi derover. Pigerne gik amok i butikken - der var fyldt med gode fund (set fra deres synspunkt). Ægteparret som passede biksen, spurgte om vi var fra Danmark - mandens bedsteforældre stammede fra Nr. Nebel, og de havde selv været i Danmark 3 gange. Hans bedsteforældre var rykket her til USA og havde på et tidspunkt haft hans forældre med til Cape Cod, og da hans bedsteforældre havde gået over klitterne ud til Atlanterhavet, havde de følt det som var det hjemme i Nr. Nebel, og havde bestemt at her ville de slå sig ned og nyde deres alderdom, og derved var hans familie endt på Cape Cod. Han havde selv været i Nr. Nebel engang, og han sagde han havde haft samme oplevelse den anden vej rundt. Da vi kom ud til Atlanterhavet kunne vi godt se hvad han mente.
Pigerne brugte knap 1 time i butikken, og kom helt høje ud igen. De syntes de havde gjort et kup - det var den bedste genbrugsbutik de nogen sinde havde været i. De kom alle tre med store poser med hver 4 stykker tøj, og Sidsel havde også fundet en lampe, og de havde nærmest ingenting givet for det, da hvert andet stykke tøj var gratis. Det var ventetiden værd for os andre - vi tog derfra med meget højt humør.
Derefter gik der noget tid med at køre rundt. Først ville vi ud til Cape Cod Bay og se dette, men vi endte ved en blind vej, hvor vi ikke måtte parkere, og det regnede og var gråt i gråt, så der var alligevel ikke så meget at se, så vi vendte om og kørte mod Atlanterhavet i stedet. Vores mål var Nauset Lighthouse/fyrtårn, men da vi kom derud måtte vi ikke parkere der med vores autocamper. Hun sendte os videre nordpå til en anden strand, som i følge hende var et super godt sted. Vi kørte afsted igen, fandt stranden, og mødte der en rigtig sød parkbetjent, som sagde at han desværre var nødt til at opkræve betaling for parkering, selvom vejret var dårligt og han godt vidste at det bare ville være et kort besøg, men at han vidste at der lidt  længere oppe var en gratis parkeringsplads ud til havet. Vi takkede for hjælpen og fortsatte videre nordpå. Vi fandt parkeringspladsen og endelig lykkedes det at komme ud til Atlanterhavet. Desværre blev vejret rigtig dårligt på det tidspunkt, så der var ikke så meget ved at komme ud og se det, men vi fik da regnjakkerne på og var en tur ude. Havet brusede og der var hvide skumtoppe på bølgene og så man bort fra advarselsskiltene om hvidhajer i havet, så mindede det rigtig meget om Vesterhavet.
Vi spiste frokost i bilen, og fik en kop varm kakao, inden vi kørte videre sydpå. Målet var en strand hvor sælerne skulle holde til i nærheden. Vi fandt også stranden, men det var bare et meget lille areal med offentlig strand, så vi kunne ikke gå så meget rundt. Sælerne spottede vi på en tange et godt stykke ude i vandet, så selv om vi pegede det ud for drengene, så har de ikke oplevelsen af at de har set sæler. Kunne have været lidt sjovt hvis vi havde kunnet se dem tæt på.
Derfra kørte vi ned til sydspidsen ved Catham Ligthouse, hvor vi var en tur nede ved havet. Regnen var stilnet af, men det blæste en del.
Vi tog en lang køretur fra østsiden af øen til vestsiden inden vi endte på vores campingplads. Line lavede aftensmad, så der var tid til at Carsten og jeg kunne gå en lille tur. Vi var nede og gå på en cykelsti, som går langs campingpladsen. Der løb vilde kaniner rundt på stien. Vi gik ca ½ mil hen ad stien og kom til en flot udsigt ud over vandet. Enten skal vi ud at gå på stien i morgen inden vi forlader campingpladsen, eller også lejer vi cykler og tager hele turen på cykel. Vi ser hvad vejrudsigten siger.
Aftenen stod på filmhygge og nachos.

Køredag - til Cape Cod - Søndag d. 23. juli

Vi har haft en god temperatur i nat, så vi sov længe alle mand. Selv Carsten som er stået op omkring kl. 6 hver dag, sov idag til kl. 8. Der var en let vind udenfor, så det var lidt køligt. Det var lige før man overvejede lange bukser, men så kom solen frem og vejret var igen skønt.

Vi havde en køretur foran os idag. Målet var Cape Cod - ca 3 timers kørsel mod syd. Vi skulle gennem Boston. Det gik ganske fint til at starte med, men så kom der skilte med toll-vej, hvor det ikke var muligt at betale med kontanter, og så var vi på den, for vi har ikke nogle af de kort der skulle bruges. Vi drejede fra, men blev hele tiden ledt tilbage til betalings vejen. Det lykkedes os dog at finde en alternativ vej, men så blev vi ledt ad forskellige veje og fik drejet forkert fra en enkelt gang, så vi kom mod nord i stedet for syd. Det betød at vi kom til at køre lidt rundt, men til sidst kom vi på rette vej igen og ud af Boston. 

Vi holdte frokostpause i Plymouth. Det var der mange andre som også havde tænkt de ville, og det var håbløst at finde en parkeringsplads med plads til vores store autocamper. Til sidst fandt vi en batalingsp-plads til 10 Dollars - ja vi tog så to pladser, så vi måtte af med 20 dollars!!

Det var i Plymouth de første immigranter kom til og gik i land. Der er et gammelt træskib Mayflower II som er en genskabelse af det skib de kom med. Vores plan var at vi ville finde den, mens pigerne var på et marked vi havde set, da vi kørte rundt for at lede efter en parkeringsplads. Det lykkedes os at finde pladsen hvor den skulle være, men der var ikke nogen båd. Carsten spurgte en, som fortalte at den var i stykker og var til reparation, så det var godt vi ikke havde  kørt en lang omvej for at komme og se den. Pigerne var heller ikke så heldige med deres marked, som viste sig at være en basar i stedet, men håndværk fra forskellige lande, så besøget i byen var ikke så vellykket, men der var en smuk udsigt ud over vandet. 

Vi tog resten af turen uden rest derfra og nåede frem til vores campingplads lidt oppe af spidsen på Cape Cod.

Der blev tid til leg på campingpladsen og en lille gåtur inden aftensmaden. Derefter er aftenen gået med bålhygge. 

Funtown Splastown - lørdag d. 22. juli

Vi stod tidligt op, så vi kunne komme fra campingpladsen omkring kl. 9.
Turen idag gik mod østkysten - i første omgang Portland. Det var en flot tur ind igennem skov og med udsigt over søer/vandløb undervejs. Vi kan godt forstå at New England er kendt for et meget smukt efterår - kan levende forstille os hvordan alt det grønne vil være skiftet ud med røde og orange farver. Mon det er noget der skal opleves engang??
Vores mål var et vandland i Portland, hvor alle vandhunde kunne boltre sig. Det blev modtaget med jubel, da vi fortalte det. Vi havde ikke lige tænkt på at det jo er lørdag, så der var mange mennesker, men det var svært at trække i land igen;-)
Vejret var skønt, så det var perfekt til leg i vand og rutsjebaneture. Der var både vilde og mere rolige rutsjebaner. Drengene fik prøvet lidt af hvert, men var også klar over hvor deres grænser var. Line mødte også sin grænse og måtte vende om, da en rutsjebane med fritfald blev for meget.
Der var solstole til alle - nogle i sol og andre i skygge - det sidste var en rigtig god ting, da ikke alle kan tåle mere sol på nuværende tidspunkt.
Der var en pool man kunne plaske rundt i, og til sidst mens vi var der, smed drengene badevingerne og boltrede sig rundt i vandet. Der blev øvet i at slå kolbøtter i vandet, svømme med hovedet under vandet, og moderen fik skæld ud når hun blev lidt for bekymret over hvor lang tid de havde hovedet under vandet og ville hjælpe dem op. De er et par rigtige vandhunde, men skønt at de får et godt og naturligt forhold til vand. Der er ingen tvivl om at det bedste af ferien, for deres vedkommende, er når de kan boltre sig i vand.
Vi var der omkring 6 timer. Derefter tog vi ned til vandet til Portland Lighthouse, hvor vi gik tur langs vandet, klatrede på klipperne, lavede stendysser og nød den flotte udsigt.
Desværre var klokken ved at være mange og vi havde en times kørsel til campingpladsen, så kl. 19 var vi nødt til at bryde op og køre videre.
Vi nåede frem til Tidewater Campgrund - et rigtig skønt sted. Desværre skal vi kun have en enkelt overnatning der. Campingmutter syntes det var skønt at få dansk besøg, da hendes familie stammede fra Finland. Hun var noget chokeret over at høre at vi kom 7 - det var hun nødt til at få forklaret. 5 børn!! Hun var lettere chokeret.
Vi fik lavet aftensmad på rekordtid og så blev der tændt op i bålet, så drengene kunne få deres skumfiduser - det synes de altså hører til som afslutning på dagen.
Kl. var 22 inden de kom i seng - og pigerne fulgte trop med det samme, da de har fået fobi for myg, og havde set en enkelt udenfor, og så skulle de ikke være ude længere. Carsten og jeg gik en tur rundt på campingpladsen da de var gået til ro. Det var den mest hyggelige plads vi har været på. Vi har oplevet fastlægger pladser i en standard som ikke findes lige i Danmark. Der var bygget store pavilloner udenpå vognen med store trappe opgange op til. Der var små haver omkring, og vognene er kæmpestore, med sidder de skyder ud - vi ville ønske vi kunne komme ind og se en af dem:-) Der var også en kæmpe autocamper (bus størrelse med udskudte sider).Carsten kom til at kigge ind ad vinduet på den, og så et reolsystem derinde med et 50" tv - de skal ikke gå ned på udstyr når de er afsted.

North Conway - fredag d. 21. juli

Vi har overligger dag, så vi tog det stille og roligt fra morgenen af og spiste først morgenmad kl. 9.30 (selvom nogle i selskabet syntes det stadig var for tidligt).
Pigerne fik gjort sig klar og tog så afsted på shopping i outlet byen. Drengene hyggede sig inde i autocamperen - men spurgte dog jævnligt til om vi snart skulle op og bade.
Vi fik gjort os klar til pool-tur og så gik de næste par timer. Drengene var stort set i poolen hele tiden - med undtagelse af Emil som til sidst ville solslikke lidt. Desværre havde den lange tid i poolen vidst helt udvasket solcremen - i hvert fald er han blevet lidt rød på lårene, og har et meget rødt ansigt:-(
Sidsel kom tidligt retur fra shopping - det var simpelthen for varmt til at gå rundt derovre. De to andre tog en time mere, men så kom de også hjem.
Vi spiste sent frokost, og så kørte Carsten og jeg ud for at få fyldt mad-depoterne op i Walmart - 1½ time senere var vi tilbage. Det tager tid når det er en stor butik, og man ikke ved hvor man skal finde tingene.
Da vi kom hjem fik vi lidt chips og frugt samt en masse vand, og så var drengene klar til pool igen - denne gang sammen med tøserne. De hyggede sig deroppe til vi skulle have aftensmad.
Efter aftensmaden gik vi en tur over i outlet-byen for at se om vi kunne være heldige at finde nogle smarte t-shirts til drengene og en eller anden souvenier til dem, men uden held.
Aftenen sluttede vi af med en is på DQ - en isbar vi besøgte sidst vi var her, men desværre ikke med det udsøgte udvalg vi husker fra dengang.
I morgen skal vi tidligt op og videre - det er vidst helt godt, da dette er weekenden hvor der fejres Christmas in July, og der er pyntet op med nisser og julepynt på pladsen.

Mount Washington – Torsdag d. 20. Juli

Drengene startede, igen i dag, dagen ud med en tur i poolen. De nyder det i fulde drag når muligheden er der.

 Vi skulle med tog til toppen af Mount Washington kl. 11.30. Mens vi kørte derhen kunne vi se skyerne hænge lavt og det var umuligt at se toppen. Vi var godt klar over at vejret er meget omskifteligt deroppe, men havde jo alligevel håbet at vi ville være heldige og have godt vejr til turen. Men turen var bestilt og billetterne betalt (nogle meget dyre nogle af slagsen), så turen skulle tages uanset vejret.

Det første lokomotiv der kører mod toppen kl. 9.30 er et af de oprindelige damplokomotiver, men da vi var klar over at det blev umuligt at komme op og blive klar til det, havde vi valgt at vi godt kunne nøjes med et af de andre (biodiesel-tog). Vi mødte dog det andet på vej op, så det var lidt sjovt at se det i funktion.

Det var en meget stejl tur opad. Det tog 45 min at komme til toppen, og vi kørte med en max fart på 5 miles i timen. Hvert lokomotiv skubbede kun en vogn op, og på et tidspunkt fik vi at vide at højdeforskellen på den forreste del af vognen og den bagerste del af lokomotivet var 14 feet (godt 4 meter). 

Toget havde et tandhjul, som kørte i et spor midt på skinnerne og på den måde fik os op ad bjerget - det var fascinerende at se. Banen blev bygget fra 1866-1869 – imponerende at man kunne lave et sådant arbejde i den tid. Det originale lokomotiv tilbage fra 1866 var udstillet i bunden. Vi så også en ”skinneslæde” som de havde bygget på et tidspunkt til at få aviserne bragt til hotellet på toppen – den hurtigste tur ned havde taget 2 min og 45 sekunder – puha og den gang uden det mindste sikkerhedsudstyr.

Det var en fantastisk flot tur mod toppen – sikke en udsigt. Jo længere vi kom op jo mindre sigtbarhed, men det gjorde ikke turen mindre spændende. Da vi nåede toppen var det gråt i gråt. Vi var oppe og se det oprindelige hotel deroppe – der var en enkelt sovesal med 12 senge.

Vi havde taget madpakker med som vi kunne spise på toppen – vi havde en time deroppe inden turen gik ned igen. Da vi kom ud igen, var skyerne lettet og vi havde en helt fantastisk udsigt deroppefra. Vi føler os utrolig heldig at vi fik lov at opleve dette.

Turen ned tog samme tid – heldigvis. Sæderne var blevet vendt om, så vi sad med fronten nedad, men lokomotivet var nu foran os, så udsigten var ikke så god. Men er egentlig også taknemmelig for at vi ikke kunne se direkte mod bunden – tror det er mere fascinerende at se skinnerne foran sig på vejen op, end på turen ned!!

Begejstrede og mættede af indtryk nåede vi bunden igen, og kunne sætte os i autocamperen for at køre mod den næste campingplads – en køretur på knap en time. Målet var North Conway – en outlet by med mulighed for shopping for pigerne. Vi havde fundet en campingplads i gåafstand fra byen. Da vi kom dertil fik humøret lidt af et dyk. Vi fik at vide at der max måtte bo 6 personer pr. plads, at det var en statelov, så der var ikke noget de kunne gøre. Vi var nødt til at booke en plads mere (som vi ikke ville bruge), men så var antallet spredt ud på to stande. Havde vi været lidt mere kvikke, var vi kørt igen – eller havde nøjedes med en overnatning der, men vi havde bestemt at vi skulle have vasket tøj, og det lå perfekt i forhold til butikkerne, så nu betaler vi 40 dollars pr. nat for en plads vi ikke brugerL

Vi fik os installeret og så var det ud og lede efter et sted hvor vi kunne få lavet en ny nøgle til vores bagage boks, da nøglen dertil brækkede tidligere i dag. Heldigvis kunne camping-fatter fortælle os at det var en standard nøgle og han lånte os en til at se om den passede, så vi kunne lave en kopi af den. Heldigvis passede den, så det lykkedes uden de store problemer at få en ny.

Vi fik også vasket vores tøj – der var både vaskemaskine og tørretumbler så det blev den lette måde, da det var svært at finde tørreplads til alt tøjet udenfor.

Desværre ligger vi lige op ad en skov og der er vanvittig mange mygL Det endte med at vi tilbragte aftenen inde i vognen, da vi blev overbidt udenfor, så går aftenhyggen lidt af det hele.

Stowe – onsdag d. 19. juli

Vi stod op til en flot dag. Det første drengene spurgte til var om de måtte komme i poolen igen i dag. Vi udskød vores afrejse lidt, så de nåede en lille tur i poolen inden – det var vidst godt givet ud.

I dag ville vi ind og udforske byen Stowe (som vi boede lige uden for), inden vi tog turen mod øst til Mount Washington. Vi var lidt rundt og ose i butikkerne, men så så en sti som gik ud af byen. Der var en gåtur på ca 2 miles/3 km – vejret var skønt og vi trængte til at få os rørt, så det var lige oplagt til os. Det blev en skøn tur – i bagende sol – der var en afstikker på ruten ned til et vandløb. Vi kom ned til det dejligste vand, som bare indbød til en soppetur. Alle smed skoene og så var det ud og dyppe tæerne. Dejligt at blive afkølet lidt. Der gik ikke mange minutter inden Magnus var våd helt til bagdelen, men det var jo næsten forudsigeligt. Heldigvis var det  varmt, så det gjorde ikke noget med våde bukser. Desværre kunne vi ikke fortsætte videre i vandløbet, så vi måtte op på stien igen. Inden længe kom vi til åbne vidder og fantastisk udsigt. Sidst på turen var drengenes ben ved at være trætte, så det var lidt en sej tur for dem til sidst. Vi sendte Carsten i forvejen til at finde ud af hvor vi kunne få noget frokost når vi kom tilbage – det trængte vi alle til.

Efter frokosten kørte vi mod Snugglers Notch Pass – hvor der skulle være en fantastisk udsigt. Desværre var der et skilt godt oppe ad bjerget som viste at det ikke var en rute for en autocamper. Så vi gjorde holdt ved et skicenter i stedet. Bakkerne så meget stejle ud – men det er nok fordi det er noget helt andet at se dem om sommeren uden sne.

På vejen ned gjorde vi holdt og var inde og se et vandfald – Line og drengene var trætte af at gå, og blev i bilen. Det var nok egentlig også det bedste måtte vi erfare, da det vidst ikke var terræn at have et par små drenge med ude på. Vi så et flot vandfald – helt rent vand, det så bare lækkert ud.

På vej tilbage mod Stowe så vi huse med Østrigsk stil – det er byen kendt for. Det var her i Stowe at familien Trapp, som inspirerede til The Sound of Music, slog sig ned, da de flygtede fra Østrig. Det var meningen at vi ville have været ud og se deres hjem, men det blev prioriteret fra, da det var rarere at komme længere mod øst inden det blev for sent.

Vi har fundet ud af at det er en god idé at starte ud med at se det vi gerne vil, og så tage køreturen bagefter. Så oplever vi noget mens vi er friske, og så gør det ikke så meget ungerne tager en lur under køreturen.

Vi forlod Vermont i dag og kørte ind i New Hampshire – var bl.a. igennem Betlehem på turenJ Vi er endt på KOA camping tæt på hvor vi skal med toget til Mount Washington i morgen. Drengene indtog straks legepladsen  - vi må sige at det går lettere når vi tager på en rigtig campingplads med legeplads, så de skal vidst opprioriteres lidt.

Ben and Jerrys – tirsdag d. 18. juli

Vi stod op til en tør morgen, men skyerne hang lavt, så der var ikke udsigt til toppen af bjergene, men den blå himmel kunne skimtes, så det tydede på endnu en dag med flot vejr.

Nu var det tid til at komme videre, efter 3 overnatninger på samme campingplads. Vi fik pakket sammen, og måtte have alt det våde tøj fra tørresnoren i poser – håber vi kan være heldige at vejret holder, så vi kan få det tørret til i morgen.

Dagen i dag stod på en lang køretur, men det gjorde ikke så meget, for en stor del af familien har set særligt frem til netop i dag. Dagens program stod nemlig på et besøg på Ben and Jerrys is-fabrik, med afsluttende smagsprøve. Sikke et højdepunkt for dagen!! Det blev til knap 3 timers køretur inden vi nåede frem. Der var mange mennesker, så vi måtte vente en time på rundvisning, og hvordan slår man så bedst tiden ihjel på en isfabrik??? Man spiser da en isJ Der var en halv times kø til at købe is, men så fik vi tiden til at gå. Vi nøjedes med en enkelt kugle is hver – men mums hvor smagte det godt. Vi fik en rundvisning, hvor vi startede med at se en lille film og historien bag fabrikken, inden vi var inde og høre lidt om fabrikken. De uddelte blandt andet et tips, som siger at isen bliver meget bedre, hvis man lader den stå i køleskabet natten over, inden man sætter den i fryseren, så Line mener vi skal hjem og have det afprøvetJ Vi sluttede af med en lille smagsprøve på en af isene. Derefter var vi også, så godt og vel, fyldt op af is. Sidsel, Anne og Line og var også på smagskirkegården – der har de lavet en mindesten for alle de is, som er udgået, eller aldrig nåede ud på salgsmarkedet.

Derefter kørte vi til Stowe og handlede ind, inden vi slog os ned på en campingplads – pris for en nat: det samme som vi gav for 3 nætter sidste sted!! Her var der så også lidt flere faciliteter, bl.a. en legeplads og en lille pool, så det har drengene nydt. Vi startede med at gå på legepladsen og afprøve den, inden vi fik dem over og se poolen, og så var der ingen tvivl om hvad de ville. Ned og finde badetøjet frem, så op og plaske rundt. Anne ville gerne med dem i vandet, mens Sidsel og jeg lagde os på liggestolene og nød solen. Det har været hot i dag, så det var helt sikkert lækkert at blive kølet af. Carsten kom til og fik også en tur i poolen.

Efter aftensmaden fik vi igen gang i bålet – Magnus og Emil fortalte uhyggelige godnathistorier mens vi ristede skumfiduser, og så var det tid til et par kapitler om Villads inden det var sengetid. De var i højt humør da de kom i seng, og havde ikke rigtig tid til at sove. Da klokken var over 21, syntes jeg ikke der var tid til hyggesnak, så de fik at vide at de ikke skulle lægge sig til at sove. Til det svarede Magnus: ”Det gør vi også – vi snakker bare mens vi sover”!!

Da der var ro i vognen og jeg kom ud, var humøret højt blandt pigerne. Der blev sunget sange og pjattet og grinet, mens mørket faldt over os og vi hyggede os med at riste skumfiduser over bålet. Det blev sent inden vi fik brudt op. Det var med at få alt pakket sammen, da der er vaskebjørne som kommer og lister rundt på pladsen om natten i håbet om at finde lidt lækkert.

The Great Escape – six flag forlystelsespark – Mandag d. 17. juli

Vi vågnede op til en dejlig solskinsmorgen – morgenmaden blev indtaget ude, og så gjorde vi os klar til at tage til det længe ventede besøg i en forlystelsespark.

Der var ikke mange på parkeringspladsen da vi kom derud, og det vidste sig at være en dag med meget få besøgende, så der var rigtig mulighed for at prøve noget.

Pigerne gik straks ud for at udforske de vilde rutsjebaner, mens vi andre gik på udkig efter en førstehjælpskasse, da Emil havde fået en stor hudafskrabning allerede inden vi nåede inden for parken. Han fik plaster på og det havde som sædvanligt helbredende kræfter og han var straks klar til at indtage stedet.

Vi havde set nogle svanebåde da vi kom ind, så dem skulle vi ned at prøve. Mens vi stod i kø, kom pigerne og så stak Carsten af sammen med dem, for at tage del i de vilde rutsjebaner. De nåede at prøve 2 inden vi kom igennem bådene. Derefter fortsatte pigerne videre rundt og vi nåede at få prøvet nogle amerikanske biler inden drengene fortabte sig i legeverdenen i forskellige legehuse i parken. Det var tydeligt at se at de nød at der var noget at lege med, så det gav et lille vink om at vi måske skulle prøve at finde en campingplads med legeplads på næste gang.

Over middag vendte drengene tilbage til de amerikanske biler, og kunne tage 5 ture i den samme bil, da der ikke var andre i køen. Jeg snakkede med ham der passede aktiviteten, og han sagde at han ikke kunne huske han havde oplevet en eftermiddag med så få besøgende, men at denne sæson generelt havde færre besøgende end de plejede.

Det var en meget varm dag indtil kl. 15, hvor vejret blev mere overskyet, og de begyndte at lukke nogle af aktiviteterne ned fordi der var tordenvejr på vej. Parken blev lige så stille tømt og kl. 16 var der kun ganske få aktiviteter der stadig kørte, skønt det kun var begyndt at dryppe lidt, og uvejret stadig var i det fjerne. Da det tog til med regnvejret gik vi mod udgangen, men udgangen var gennem en souvenir-butik, så der gik lige lidt tid med at få kigget på det hele, inden vi kunne trække drengene med ud derfra.

Desværre regnede det også da vi kom tilbage til campingpladsen, så alle håndklæder, badetøj, viskestykker m.m. som vi havde ladet hænge på tørresnoren var desværre vådt –ØV!! Håber på tørvejr igen i morgen, så vi kan få det tørret.

Aftenen er blevet tilbragt inde i vognen, da vi desværre ikke har en markise på vognen, så det er lidt trangt med alle mand. Vi håber dette bliver en engangsoplevelseJ

Afslapning ved Lake George – Søndag d. 16. juli

Vi har haft en dejlig afslappet dag ved Lake George. Vi tog det stille og roligt fra morgenen af, og da alle var klar gik vi ned til søen for at bade ved Million Dollar Beach – en dejlig sandstrand uden krabber og andet kravl. Der var fyldt på stranden, men vi fandt en lille plet hvor vi kunne være. Desværre havde de et mærkeligt krav om at der ikke måtte bruges oppustelige badevinger, så det gjorde at Emil og Magnus ikke kunne lege og pjaske omkring som de ønskede. De nød det dog alligevel. Der blev badet, bygget vulkaner i sandet og ”Solsikket” som Emil kaldte det (vi andre solbadede).

Da sulten begyndte at melde sig gik vi tilbage til autocamperen og fik noget frokost og et bad. Derefter var vi klar til et spil mini-golf. Vi havde set de havde en Pirates- Cove minigolfbane, da vi kørte ind i byen, og der var vi nødt til at komme op og spille, da vi spillede på en tilsvarende bane sidst vi var her. Da vi gik derop var det tydeligt at se hvem der havde været omhyggelig med indsmøringen i solcreme inden turen til stranden – de røde/hvide farver afslørede at her var en dansker på vejJ

Minigolfbanen blev indtaget og der blev spillet med hver sin stil, men på trods af mærkelige sving med køllen, så klarede Magnus og Emil det egentlig helt fint. De syntes i hvert fald det var sjovt. Carsten blev den suveræne vinder, men det var vel også forventet på trods af at han ikke har været ude og svinge golfkøllen i denne sæson. Line indtog andenpladsen, så hun var ikke til at skyde igennem. På vejen tilbage stoppede vi ved en iskiosk og fik is, og fandt ud af at det er lettere med en magnum og en oreo-iskage til Emil og Magnus end en soft-ice. Isene nåede at smelte inden de nåede særlig langt i dem, og det endte med at der blev byttet rundt på de forskellige is, så det kun var Line og Anne der endte ud med de is de oprindelig havde bestilt.

Til aftensmad fik vi Makaroni and Cheese – et måltid Line havde set frem til med glæde, da hun kunne huske det var et hit sidst vi var her, men hun blev slemt skuffet. Hun måtte konstatere at smagsoplevelsen ikke var den samme som da hun var 6 år, og vi blev alle enige om at nu har vi fået det på denne tur, og så behøver vi ikke prøve det igen. Aftenen gik med godnathistorie for drengene – vi læser ”Villads fra Valby” – en fantastisk sjov bog, så det er et stort hit. Og derefter var det tid til et spil Bonanza i den mørke aften med bålet som hyggespreder.

Catskills Mountain – lørdag d. 15. juli

Magnus vågnede allerede kl. 5.30 – en udfordring når man sover 7 sammen. Heldigvis har vi dog både spil på telefon og Nintendo til at underholde med, så det gik okay. Det har været en forbavsende rolig nat – vi har ikke hørt meget til at vi har overnattet på en parkeringsplads.

Vi tog det stille og roligt fra morgenen af – der blev oset og handlet ind i Walmart og vi fik sendt en mail til Cruise America omkring vores oplevelser med vognen – det hjalp lidt at komme af med nogle af frustrationerne. Vi begav os af sted mod Catskills Mountain – et stort område, og vi har ikke kunnet finde nogle præcise beskrivelser af hvor man skulle køre hen – så vi prøvede bare at køre efter GPS´ens anvisning til Catskill Mountain. Vi var igennem Woodstock – men det eneste vi så fra hippietiden var et folkevognsrugbrød;-) Sidst på ruten kørte vi i et naturskønt område nær Epson Creek og endte ud ved en campingplads hvorfra der var vandreruter. Vi gjorde holdt og spiste vores frokost. På bordet var der fastsat en besked med at vi var i et Bjørneområde og hvordan man skulle forholde sig med maden. Drengene var fyr og flamme – de skulle ud og kæmpe med bjørne og fandt sig hver en kæp, og så var de klar. Da vi var færdige med frokosten og vi sagde at vi skulle ud og gå, troede pigerne først at det var en joke. Men det gik op for dem at det var det ikke. Sidsel og drengene gik forrest, mens Anne og Line (lettere rystet over at vi virkelig mente at vi skulle dette og med øjne og ører på stilke) holdte sig i baggrunden. Vi gik op og op og op, men efter en halv times tid vente vi om og gik tilbage, da den korteste rute var på godt 5 mil. Sidsels tlf sagde at vi var oppe i 17. etages højde (hvordan den så end kunne måle dette). Vi så ingen bjørne, men havde en god tur.

Da vi kom ned igen bestemte vi os for ikke at lede efter mere men i stedet køre til Lake George, så vi kunne komme frem inden det blev for sent, og så kan vi holde et par kørefri dage. Det trænger vi vidst alle til.

Vi har fundet en hyggelig campingplads i Lake George i et skovområde – der er ikke så mange faciliteter, men det er tæt på badevand og der er mulighed for mange forskellige oplevelser i området, så vi skal nok få tiden til at gå.

Vi fik vognen gjort rent da vi nåede frem, og så fik vi endelig pakket ud, så vi rigtig føler vi er på plads.

Vi fik lavet bål og hyggede os i bålets skær med højtlæsning og spil.

Så er vi flyttet i autocamper – fredag d. 14. Juli

Vi vågnede op til en grå og regnfuld morgen, så det gjorde ikke så meget at vi nu skulle forlade New York. Magnus vågnede kl. 6 og Emil sov helt til kl. 7, så nu er døgnrytmen vendt (om end det kunne være skønt hvis Magnus sov lidt længere).

Under morgenmaden fortalte Carsten, at nogle danskere, som boede på hotellet da vi kom, havde fortalt at der havde været skud på gaden udenfor hotellet dagen før vi kom, men at han tænkte han ikke lige havde behøvet at fortælle den del videre… puha godt vi skal videre. Det var ikke den bedste del af New York vi var bosat i. Vi fik at vide første dag, af de samme danskere, at vi ikke skulle gå udenfor efter mørkets frembrud, og hvis vi kom sent hjem skulle vi tage en taxa lige til døren. Lidt utrygt at vide, men vi oplevede ikke noget i mens vi var der, og tog også vores forholdsregler og var hjemme først på aftenen hver dag. Den del havde vi ikke lige tænkt på da vi bookede hotellet, men heldigvis havde vi ingen problemer.

Kl. 10.30 blev vi hentet af en taxa som kørte os til udlejningsstedet, hvor vi skulle hente vores autocamper. Da vi kom derud var de slet ikke klar, på trods af at Carsten havde ringet i går formiddags og aftalt med dem at vi ville komme kl. 12.30. De skulle først til at finde vognen frem, og putte de bestilte ting i den, og det var kun fordi Sidsel talte service igennem at vi blev opmærksomme på at den kun var udstyret til 6. Desuden var filteret til Aircon helt lukket til af et tykt lag fnuller, og de gjorde det først rent da Carsten pillede dem ned og gik ind til dem for at få det klaret. Ikke ligefrem en positiv start. Men vi kom af sted og styrede direkte mod den første Walmart vi kunne finde, for at få fyldt køleskabet op og komme af sted. Det tog dog sin tid – først at vente på vognen og så at få handlet ind, så pludselig var kl. blevet 16.30, og så kunne vi godt se at vi ikke nåede frem til Catskills mountain i dag, som vi ellers havde regnet med. Vi begav os dog mod nord, for at komme et godt stykke opad, men det var en sej start. Det var myldretid, så på trods af 5 sporet motorvej, kørte vi i kø i en times tid, så da vi endelig var forbi New York og trafikken begyndte at blive normal var kl. allerede 18. Vi kørte lidt længere mod nord, men begyndte så at se efter et sted at overnatte. Vi så et skilt mod Bear Mountain State Park og bestemte os for at køre dertil. Det små regnede og skyerne hang lavt, men alligevel kunne vi se hvilken fantastisk natur der var der og fornemme hvilken flot udsigt der ville være der, hvis vejret var godt. Desværre var der ingen campingplads da vi nåede frem. Vi kørte rundt i området men fandt ingen campingplads, så vi endte med at gå efter det sikre… en Walmart parkeringsplads. Da vi nåede frem var der 3 andre autocampere, så dem holdte vi sammen med.

Vi gik i gang med at få lavet noget aftensmad, og så tænkte vi at det var tid til at pakke taskerne ud og flytte rigtigt ind i vognen, men det opgav vi hurtigt igen. Ved nærmere inspektion, så var vognen møgbeskidt. Der lå et tykt lag støv i skabe og skuffer – bestikket var vi nødt til at få vasket af inden vi kunne bruge det, da det lå sammen med en masse skidt. På døre og vægge var der et tykt lag støv – helt sikkert fra Aircon som ikke havde kunnet klare mere pga fyldt filter. Desuden var vores fødder helt sorte, fordi gulvet ikke var rent. Det fik lige humøret til at sænke sig lidt. Vi fik at vide da vi hentede autocamperen at niveauet for rengøring er forskelligt fra person til person, men at det her var hvad de kaldte en ren vogn. Vi synes ikke vi normalt er hysteriske rengøringsfanatikere, men det her var ikke i orden. Træls at betale en formue for en vogn, og så modtage dette. Det eneste positive er at vi ikke behøver være nervøse for at blive trukket for ekstra betaling for manglende rengøring når vi afleverer bilen, for vi kan umuligt aflevere noget der er værre!

En knap så positiv dag – så der er bestemt noget at se frem til i morgenJ

Dag 2 i New York

Drengene sov til kl. 5 i dag. De er meget enige om hvornår de er friske og klar til en ny dag, så det er altid noget, men det bliver nu dejligt når de har fået vendt hele døgnrytmen, så vi kan få en ordentlig nats søvn. Heldigvis var vi gået tidlig i seng igår, så det var ikke nær så hårdt i dag.
Da vi havde fået morgenmad, hyggede drengene på værelset, og havde ikke travlt med at skulle af sted. Det var også fint nok, da Carsten brugte tiden på at få styr på transporten til autocamper-udleje-stedet i morgen.
Pigerne blev hurtig klar til at komme afsted, så de tog ud på egen hånd igen i dag. Det endte med at blive middagstid inden vi kom afsted. Med aircon på værelset er det noget af en omvæltning at træde ud af hotellet til 32 grader udenfor - vi havde ikke gået mange skridt før vi var helt svedige.
Igen i dag gik turen til Central Park - denne gang den nordlige del. Begge drenge faldt i søvn i metroen på vej dertil, så de var udhvilede til turen. Vi nåede kun lige ind i parken før vi fandt den første legeplads... med vand. I dag havde vi taget badetøj med, og også en bade t-shirt (moderen har flere gange hørt for de ømme røde skuldre idag). De legede lidt med vand inden vi fortsatte videre til en større legeplads - også med vand. Her tilbragte vi de næste 1½-2 timer. Vi kan ikke sige andet end at vi (Carsten og jeg) er kommet ned i gear, men er også nået til en erkendelse af at det trængte vi vidst også til. Da vi endelig fik drengene med videre var målet en isbod. Dem var der bare ikke så mange af oppe i den nordlige del af parken, så vi kom til at gå længe inden vi fandt en. Heldigvis er det en meget afvekslende park; Der var flotte parker med blomster og hyggelige små kroge, klippestykker som drengene kunne klatre oppe på, søer med skildpadder (som vi har brugt meget tid på at studere og som er et meget højt ønske til kæledyr når vi kommer hjem) og legepladser i massevis. Det var derfor heller ikke svært at holde drengene aktiveret. De små ben har taget mange skridt, men de har klaret det super godt. Vi sluttede af på en af de mange legepladser inden turen gik tilbage til hotellet.
Pigerne har rigtig været på sightseeing i dag. De startede med at tage ned for at se Frihedsgudinden, men da de kom derned syntes de ikke det var nok, så de tog sejlturen ud til Staten Island - gik lidt rundt derude og fik lidt af historien bag frihedsgudinden. Derefter tog de til World Trade Center - Memorial, inden de tog turen op ad Broadway forbi Wallstreet og sluttede af ved China Town. De lyder til at have nydt dagen, så det er dejligt.
Vi sluttede dagen af med at købe lidt forskelligt mad fra kvarteret med hjem og spiste sammen på hotellet. Drengene holdt ud til kl. 21, så nu håber vi de er ved at have rytmen vendt.

Første dag i New York - Onsdag d. 12. juli

Det er med at få noget ud af sin ferie, så vi skal ikke sove den væk. Kl 4 var drengene klar til en ny dag - forældrene syntes at de 5 timer de havde fået var lidt for lidt, men det var der ikke meget forståelse for. Vi kunne dog småblunde lidt, mens de havde godt gang i legen, men megen søvn blev det ikke til. Kl. 7.30 kunne vi ikke strække den længere - nu var det tid til morgenmad, så måtte pigerne støde til senere (de har heldigvis deres eget værelse).

Under morgenmaden sagde drengene at det var den bedste dag i hele verden, om det skyldtes at de selv kunne lave deres pandekager, at de havde lidt for meget krudt efter gårsdagens siddestillende aktiviteter, eller bare tanken om at have ferie, vides ikke, men de var i højt humør og kunne klare det hele. 

Da alle havde spist sig mætte fik vi gjort os klar og tog ind til Central Park. Her splittede vi op - pigerne tog på shopping, og vi indtog legepladserne. Vi startede på en stor legeplads med mange forskellige aktiviteter, men en særlig en havde en magisk tiltrækning..... vandlegepladsen!! Vi havde ikke badetøj med, men de fik deres t-shirt af og løb så bare rundt i deres shorts. Der gik ikke mange minutter før de var gennemblødte. De nød det i fulde drag, og moderen prøvede at lade være med at tænke på at de ikke havde fået solcreme på under trøjen:-( Her fik de lang tid til at gå, mens vi nød det i skyggen. Senere gik vi videre og fik set bænkene med inskriptioner, flere steder vi kunne genkende fra film, H C Andersen statuen m.m. inden vi kom til en ny vandlegeplads.

Sidsel, Anne og Line var en tur på 5. Avenue for at shoppe, men fandt aldrig frem til den del af gaden hvor shoppingsdelen er. I stedet var de en tur forbi Empire State Building og var rundt og ose i en masse butikker, bl.a. den store Disney butik, så der er blevet gået mange skridt.

Vi mødtes i Central Park og fulgtes ud for at finde et sted at spise aftensmad. Vi tog turen tværs igennem Central Park, og måtte undres over hvor meget forskellig natur der kan rummes i den park, og over hvor står parken i det hele taget er. På trods af at vi har tilbragt det meste af dagen der, har vi ikke tilnærmelsesvis været halvdelen igennem. Vi havde problemer med at finde et sted at spise, og drengenes ben var ved at være trætte, så til sidst måtte vi bære dem. Så kan man godt mærke de ikke er helt små længere. Vi gik forbi Trumph tower på vejen - en ikke særlig køn bygning. Langt om længe fandt vi noget at spise, men inden da var Magnus nået at falde i søvn. Vi fik spist, og holdt Emil vågen til vi nåede metroen, så sov han også resten af vejen hjem. 

Nu håber vi de vil tage en god lang nats søvn, så vi kan sove lidt længere end til kl. 4 i morgen:-)

Ankomst til New York - tirsdag d. 11. juli

Så er vi ankommet til New York. 24 timer efter vi tog hjemmefra ankom vi til hotellet, så det var en lang rejse.
Bussen tog turen til København uden problemer, så så var vi en bekymring mindre. Havde et lille smil på læben da vi gik fra lufthavnsbussen til lufthavnen, for det er lidt af et syn når vi kommer 7 mand med hver sin taske på ryggen og en trolley trækkende efter sig. Drengene voksede lige et par centimeter - det var lidt spændende at have sin egen baggage med.
Selv om vi havde en del ventetid i både Kastrup og Düsseldorf gik både dette og flyveturene forbavsende fint. Vi havde været lidt nervøse for om drengene kunne bevare tålmodigheden, men det var ikke noget problem. Dette skyldes til en stor del at Christine og Cecilie har doneret deres Nintendo´er til drengene - nogle de først fik da vi nåede Kastrup, og som holdt dem underholdt til de løb tør for batteri 4 timer før vi var i New York. De var fuldstændig opslugt af det, så der var også tid til at forældrene kunne slappe af. Der var problemer med DVD skærmene i flyet, så vi var glade for drengene havde andet at underholde sig med, da deres ikke kom til at virke. Lines var der også problemer med. Ærgerligt, for det er jo noget af det som gør turen lidt mere tålelig, når man har noget at lade sig underholde af.
Vi nåede New York og kom også gennem sikkerhedskontrollen uden alt for store problemer, på trods af en 4 årig, som var meget træt, og ikke havde tålmodigheden til alt det der skulle ske.
Vi fik tilkaldt den taxa som vi havde bestilt og trådte ud i en mur af varme - noget andet end det vi kom fra derhjemme. Skønt at kunne se frem til rigtigt at blive varmet igennem.
Drengene havde sovet nogle timer i flyet og faldt i søvn igen i taxa´en på vej til hotellet, så da de vågnede op ved hotellet var de tanket op med energi, og var ikke klar til at sove da vi kom op på hotelværelset. Så vi måtte lige give tid til lidt leg inden vi - langt om længe - kunne gå til ro efter en lang rejse.

Mangler lige en bil!

Så blev det sommerferie 😎😎 men så holder bussen på værksted.
Vi håber at den er kører klar i løbet af mandagen..... ellers står den på offentlig transport for at komme med flyet

Planlægning er i fuld gang

Tiden mærmere sig med hastig skridt men vi når det nok ;-)
Fly er bestilt - tjek
Hotel er booket - tjek
Autocamper bestilt - tjek
Ruten er lavet i grov skitsen så at den kan tilpasses undervejs, nu venter vi bar lige 1½ uge inden afrejse til New York og rundtur efterfølgende.