Efterskrift

Vi kom til at vente noget tid på vores baggage.
Sidsel og Annes kom torsdag d. 3. august
Magnus og Emil´s kom fredag d. 4. august
Line og jeg fik vores lørdag d. 5. august - min kom om eftermiddagen, mens Line´s først kom kl. 11 om aftenen.
Carsten måtte vente helt til onsdag d. 9. august inden han fik sin kuffert. Det våde badetøj der lå deri lugtede ikke særligt godt:-(
2-3 uger efter vi kom hjem gik AirBerlin i betalingsstandsning - vi var glade for vi nåede hjem inden.

Heldigvis har det kun været praktiske problemer, og det har ikke kunnet ødelægge minderne fra en rigtig god ferie.

Hjemrejse - fredag d. 28. juli og lørdag d. 29.juli

Vi var tidligt oppe idag. Målet var at køre før kl. 8 og vi skulle lige have pakket sengetøj og toiletsager m.m. sammen. Tidsplanen skred, så vi var først fra campingpladsen kl. 8.20. Heldigvis gik det godt nedad, og vi kørte kun fejl en gang og slap for kødannelse rundt om New York.
Vi fik afleveret vognen - en hel del pænere end vi modtog den, og vi fik da også hele vores depositum retur. Taxaen var lidt forsinket, så vi fik mulighed for at nyde varmen lidt - puha havde helt glemt hvor trykkende det er i New York:-)
Vi nåede lufthavnen og fik tjekket vores bagage ind. Herefter fandt vi et sted hvor vi kunne få frokost - ca 7 timer efter morgenmaden, så vi var godt sultne.
Vores afgang var blevet rykket, så vi i stedet for at flyve kl. 21.50, skulle flyve allerede kl. 17.05. Det var vi ret trætte af. Det havde passet perfekt med at få vendt rytmen, ved først at flyve til aften, så vi kunne tage en nats søvn på flyet, og så ville vi være i Berlin sidst på formiddagen - dansk tid. Sådan blev det desværre ikke.
Drengene var ikke trætte, da vi kom ombord, så de fik set nogle af alle de film og tv-afsnit, der var for børn, inden vi ved 21.30-tiden fik slukket og fik dem til at sove. Magnus var meget træt og faldt først til ro, da han kom op at sidde ved mig. Emil lå med hovedet på Carstens lår og kroppen på hans og Magnus´ sæde, og de fik sig en god søvn. Det var knap så meget søvn det blev til for Carsten og jeg, så da vi nåede Berlin kl. 7 om morgenen ( kl. 1 NY-time) var vi knap så udhvilede. Pigerne havde heller ikke sovet for meget, så det var lidt hårdt at tænke på at skulle sidde i lufthavnen og vente til kl.13.20, hvor flyet afgik mod København. Det skal siges at lufthavnen i Berlin er en af de meget kedelige af slagsen, så der var ikke meget at give sig til. Derudover var det seperate sæder, samt betongulv og dermed ingen mulighed for at ligge ned, og så lidt råkoldt. Så dermed ikke meget positivt at sige om det. Det havde været sjovere at bruge ventetiden i New York i går.
Drengene var meget friske - omstændighederne taget i betragtning - de fik set på legesager i tax-free-shoppen, spillet på nintendoer, spillet og læst historier, og klarede den lange ventetid meget fint. Carsten fik hvilet lidt, men det blev ikke til meget, og pigerne fik også lidt smålure.
Vi nåede at have 3 forskellige gates vi skulle flyve fra inden kl. blev 13, og så var der næsten en times forsinkelse inden vi var i luften, så tålmodigheden var ved at være brugt op. Jeg sov inden vi fik lettet, men med en kort flyvetur på ca 3 kvarter, blev det ikke til en lang lur.
Endelig nåede vi København omkring kl. 15 (skulle have været der kl. 14), og fandt frem til bagagebåndet. Her ventede og ventede vi indtil det gik op for os at der ikke ville komme noget bagage til os:-( Så måtte vi i køen og vente sammen med alle de andre som også manglede deres bagage. Vi fik bagagen efterlyst, og fik at vide at vi kunne regne med at have det i løbet af 2-4 dage, men at mange tog i lufthavnen hver dag for selv at lede efter det. Men det er jo ikke så nemt når man har 3 timers kørsel dertil!
Emil var knust - hans nye fjernstyrede bil lå i min kuffert - og han  havde bare glædet sig til vi nåede til København hvor han igen kunne få den. Det er svært når man er træt efter for lidt søvn, at skulle forholde sig til ikke at vide hvornår man kunne få den at se igen. Så der blev grædt mange tårer på vejen til bilen.
Så gik turen mod Timring - da vi nåede på den anden side af Odense kunne Carsten ikke længere holde sig vågen, så vi skiftede chauffør og jeg tog den sidste del af turen hjem. Vi var hjemme kl. 20 - trætte og sultne efter en lang hjemtur.

Oprydning - torsdag d. 27. juli

Vi stod op til en knap så flot dag som i går, men stadig en lun morgen. Vi fik pakket sammen og kørte afsted. Da vi nåede op til receptionen så vi at 3 rutsjebaner, som havde været aflåste, var blevet åbnet op, og vi spurgte drengene til om de ikke skulle prøve dem inden vi tog afsted. Det ville de gerne!!!
Det var nogle lange rør man kunne rutsje i og man fik udleveret et tæppe, som man kunne sidde på, for at få mere fart. Drengene nød det i fulde drag, så tiden var givet godt ud. Da vi fik lokket dem derfra igen, blev de straks aflåst igen. Vi forstår ikke helt grunden til at de skulle være aflåste, for nok var det nogle lange rutsjebaner, men så meget fart fik man heller ikke på i dem. Men det er nok en af deres specielle sikkerhedsforanstaltninger. Vi har rystet lidt på hovedet af, indimellem, hvor strikse de er på nogle områder ift. sikkerhed, kontra andre områder f.eks. rutsjebaner i forlystelsesparker, hvor man ikke behøver være ret stor for at må prøve dem. Emil måtte bl.a. prøve alt i den forlystelsespark vi var i først på turen - at han så heldigvis ikke er så modig er moderen glad for;-)
Vi havde en køretur på knap 3 timer foran os, og vi valgte at køre uden stop udover frokostpausen, som vi klarede på Walmarts parkeringsplads, hvor vi lige skulle have tanket op til morgenmaden i morgen.
Drengene fik købt sig en souvenir med hjem og pigerne fik også lige brugt de sidste af deres penge:-)
Vi nåede frem til vores campingplads sidst på eftermiddagen, og så var det tid til at få pakket sammen og gjort vognen ren.
Drengene indtog legepladsen og nåede også lige en sidste tur i poolen inden turen går hjemad i morgen.
Mens vi fik klaret det sidste af rengøringen af vognen, hyggede ungerne sig med bål og skumfiduser udenfor. Pludselig blev de mere urolige - det viste sig at der var stinkdyr på pladsen. Puha - så tager man den lige lidt med ro - tænk at få en dunst fra dem med hjem. Kan huske Kristy fortalte om at de lige havde haft besøg af et stinkdyr, kort før vi var ovre ved dem sidste gang, og det stank i flere dage. Naboerne fortalte de var meget fredelige - de kom hver aften, men man skulle bare lyse på dem med en lommelygte, så forsvandt de igen.
Drengene havde også deres første oplevelse med ildfluer i aften - det var de noget betaget af.
Nu håber vi på en god nats søvn, så vi er klar til en lang hjemrejse.

Emil´s fødselsdag - onsdag d. 26. juli

Så kom den endelig - Dagen som der uden den mindste tvivl har været den dag der er blevet set mest frem til på hele turen. Der er blevet talt ned til den hver eneste dag - ja i mere end en måned.
Men en 6 års fødselsdag er også en stor ting!!
Vi vågnede op til en flot dag. Emil kom ind og sagde at nu kunne han altså ikke sove længere, for det er min fødselsdag idag. Han var et stort smil - kan I se at jeg er vokset:-)
Vi lå og hyggede os lidt indtil Magnus også vågnede op, og så gik legen igang - som den har gjort det hver eneste morgen:-)
Vi havde gjort lidt ekstra ud af morgenmaden og købt ind til brunchpandekager og scramble eggs - det var noget fødselaren kunne lide, og han spiste så mange pandekager at han ikke kunne få plads til scramble eggs.
Da vi havde spist morgenmad, spurgte vi Emil til om der ikke var noget vi havde glemt - Jo muffins (som han har valgt vi skal have til eftermiddagskaffe). Nej det var ikke lige det vi tænkte på - han kunne slet ikke finde ud af hvad vi hentydede til og Magnus kunne heller ikke hjælpe.
Men da vi fik fundet gaverne frem, var han ikke i tvivl længere. Han lyste helt op - tror slet ikke han havde tænkt på dem.
Han pakkede første gave op og lyste helt op - Wauw - hvad er det spurgte Line - det ved jeg ikke:-)
Det var en Bleyblade - men nyt legetøj er jo også altid godt. På trods af et det kun var nogle små gaver vi havde fået med, så var han ovenud tilfreds. Han tænker ikke han mangler noget, så de store vi har til at stå derhjemme kunne vi godt have undværet;-)
Derefter gik legen igang med alle gaverne. Han er god til at lade Magnus være med, så det er dejligt. Det hele blev prøvet af, og stor var jublen, da det lykkedes at smadre en vandballon på faderen:-)
Ved middagstid gik vi til poolen, for at hygge der, men vi blev der ikke længe, for vandet var meget koldt og så trak gaverne altså mere.
Derefter gik eftermiddagen med at lege med gaverne, mens vi andre slappede af og nød solen og varmen.
Til eftermiddagskaffe fik vi chokolademuffins, chokoladeis m. chokoladestykker og de tre yngste toppede det med varm kakao!!! Emil var med i indkøbscenteret i går og fik lov at vælge mellem alverdens forskellige fødseldagskager og islagkager m.m. hvad han syntes vi skulle have - så han var godt tilfreds. Det blev en eftermiddagskaffe som lå meget tung i maven!
Til aften kørte vi til den nærliggende by og fik pizza til aftensmad - det var et hit.
Aftenhyggen var leg med gaver, spil og bålhygge.

Cykeltur på Cape Cod

Vi stod op til en grå morgen, men med tørvejr.
Vi fik pakket sammen og kørte ind til Falmouth hvor vi lejede cykler, da vi havde bestemt os for at vi ville have en cykeltur på The Shining Sea Bikeway - en nedlagt jernbane, med en smuk udsigt ud over marsken og kysten.
Line var ikke videre begejstret for ideen, indtil hun fandt ud af at det var muligt at leje en tandem, så blev hende og Anne enige om at det ville de gerne prøve. Sidsel havde Emil med på efterløber og jeg havde Magnus med på efterløber, mens Carsten fik en cykel for sig, og så blev udstyret med kameraet:-)
Det var en dejlig tur. Pigerne og Emil kom hurtigt foran - Magnus protesterede når det gik for hurtigt, så kunne hans fødder ikke følge med på pedalerne, så vi tog den stille og roligt, og kunne nyde udsigten. Magnus var ligeglad med at han ikke kunne følge med de andre, for han havde den gule vinder cykelhjelm, så han ville vinde under alle omstændigheder - skønt med lidt 4 års logik:-)
Magnus snakkede turen lang, men det er der ikke meget nyt i. Han har snakket og snakket under hele ferien, så man skulle tro han snart løb tør for emner at snakke om, men med en god fantasi er der altid noget at fortælle.
Sidst på turen ud var han ved at være brugt og syntes ikke det var helt så sjovt længere, men så begyndte vi at tælle milepæle, og så var der lidt at gå op i. Da vi nåede frem til enden af turen stod de andre og ventede på os. De havde set på et kort at der gik en vej ned til vandet og spurgte om vi ikke skulle køre derned. Den var vi med på - med undtagelse af Magnus - som meget fornærmet satte sig på en bænk og med tydelig attitude fik vist at det var han ikke enig i. Heldigvis gemte der sig lidt vingummi i kameratasken og så blev han tanket op til lidt mere.
Vi kom ned til en strand med livredder - men vejret indbød ikke til en tur i vandet. Vi forsøgte os i stedet med at slå smut og fandt smukke strandskaller.
Så var det tid til hjemturen. Det gik opad op til cykelstien, så var det rart at Magnus havde tanket lidt energi igen, så han kunne give et nap på turen, for det var en tung cykel at køre med, når han ikke hjalp til.
De andre kørte foran igen. Det viste sig senere at Emil havde været drænet for energi, og havde frosset, så han havde ikke villet hjælpe med at cykle, så Sidsel havde taget turen hjem selv - hun var lidt brugt efterfølgende.
Vi andre tog den igen med ro - stoppede og nød den smukke udsigt ud over marsken, hvor vi så en fiskehejre og en stor ørneagtig fugl. Der var bare fantastisk flot og det var ikke til at løsrive sig fra. Men Magnus var igen tanket op med vingummi og klar til at give den en skalle, så afsted det gik.
Vi var tilbage igen efter godt et par timer (cyklede ca 12 mil) og afleverede cyklerne, fik frokost, og så gik turen videre mod næste campingplads i Mystic - ca et par timers kørsel derfra.
Vi fik handlet ind undervejs og nåede frem sidst på eftermiddagen. Der hang nogle meget mørke skyer over pladsen, men heldigvis blev det ved truslen.
Vi gik på legepladsen og drengene nød at give den gas på hoppepuden - den første vi har mødt på vores tur.
Det var en kold aften, så vi måtte have lidt af det varme tøj på, for at kunne holde varmen. Heldigvis lover de bedre vejr i morgen.
Carsten og pigerne spillede æsel, mens drengene og jeg ristede skumfiduser, og senere læste Villads til diskolys fra flammerne - en pose med noget magisk pulver som kunne give flammerne farve - det syntes de var lidt sjovt.

Cape Cod på østsiden - mandag d. 24. juli

Vi stod op til gråvejr/regnvej, så det var lidt kedeligt. Men samtidig kan vi vidst heller ikke tillade os at klage - vejret har været skønt indtil videre, så vi klarer også en dag med lidt gråvejr.
Carsten var tidligt oppe og ude og gå en tur i området, og der spottede han en genbrugsbutik. Stor var jublen, da han nævnte det for pigerne. Det har, særligt, været Annes helt store ønske allerede fra før vi tog herover, at prøve at komme i en genbrugsbutik herovre.
Vi fik pakket sammen, og så kørte vi derover. Pigerne gik amok i butikken - der var fyldt med gode fund (set fra deres synspunkt). Ægteparret som passede biksen, spurgte om vi var fra Danmark - mandens bedsteforældre stammede fra Nr. Nebel, og de havde selv været i Danmark 3 gange. Hans bedsteforældre var rykket her til USA og havde på et tidspunkt haft hans forældre med til Cape Cod, og da hans bedsteforældre havde gået over klitterne ud til Atlanterhavet, havde de følt det som var det hjemme i Nr. Nebel, og havde bestemt at her ville de slå sig ned og nyde deres alderdom, og derved var hans familie endt på Cape Cod. Han havde selv været i Nr. Nebel engang, og han sagde han havde haft samme oplevelse den anden vej rundt. Da vi kom ud til Atlanterhavet kunne vi godt se hvad han mente.
Pigerne brugte knap 1 time i butikken, og kom helt høje ud igen. De syntes de havde gjort et kup - det var den bedste genbrugsbutik de nogen sinde havde været i. De kom alle tre med store poser med hver 4 stykker tøj, og Sidsel havde også fundet en lampe, og de havde nærmest ingenting givet for det, da hvert andet stykke tøj var gratis. Det var ventetiden værd for os andre - vi tog derfra med meget højt humør.
Derefter gik der noget tid med at køre rundt. Først ville vi ud til Cape Cod Bay og se dette, men vi endte ved en blind vej, hvor vi ikke måtte parkere, og det regnede og var gråt i gråt, så der var alligevel ikke så meget at se, så vi vendte om og kørte mod Atlanterhavet i stedet. Vores mål var Nauset Lighthouse/fyrtårn, men da vi kom derud måtte vi ikke parkere der med vores autocamper. Hun sendte os videre nordpå til en anden strand, som i følge hende var et super godt sted. Vi kørte afsted igen, fandt stranden, og mødte der en rigtig sød parkbetjent, som sagde at han desværre var nødt til at opkræve betaling for parkering, selvom vejret var dårligt og han godt vidste at det bare ville være et kort besøg, men at han vidste at der lidt  længere oppe var en gratis parkeringsplads ud til havet. Vi takkede for hjælpen og fortsatte videre nordpå. Vi fandt parkeringspladsen og endelig lykkedes det at komme ud til Atlanterhavet. Desværre blev vejret rigtig dårligt på det tidspunkt, så der var ikke så meget ved at komme ud og se det, men vi fik da regnjakkerne på og var en tur ude. Havet brusede og der var hvide skumtoppe på bølgene og så man bort fra advarselsskiltene om hvidhajer i havet, så mindede det rigtig meget om Vesterhavet.
Vi spiste frokost i bilen, og fik en kop varm kakao, inden vi kørte videre sydpå. Målet var en strand hvor sælerne skulle holde til i nærheden. Vi fandt også stranden, men det var bare et meget lille areal med offentlig strand, så vi kunne ikke gå så meget rundt. Sælerne spottede vi på en tange et godt stykke ude i vandet, så selv om vi pegede det ud for drengene, så har de ikke oplevelsen af at de har set sæler. Kunne have været lidt sjovt hvis vi havde kunnet se dem tæt på.
Derfra kørte vi ned til sydspidsen ved Catham Ligthouse, hvor vi var en tur nede ved havet. Regnen var stilnet af, men det blæste en del.
Vi tog en lang køretur fra østsiden af øen til vestsiden inden vi endte på vores campingplads. Line lavede aftensmad, så der var tid til at Carsten og jeg kunne gå en lille tur. Vi var nede og gå på en cykelsti, som går langs campingpladsen. Der løb vilde kaniner rundt på stien. Vi gik ca ½ mil hen ad stien og kom til en flot udsigt ud over vandet. Enten skal vi ud at gå på stien i morgen inden vi forlader campingpladsen, eller også lejer vi cykler og tager hele turen på cykel. Vi ser hvad vejrudsigten siger.
Aftenen stod på filmhygge og nachos.

Køredag - til Cape Cod - Søndag d. 23. juli

Vi har haft en god temperatur i nat, så vi sov længe alle mand. Selv Carsten som er stået op omkring kl. 6 hver dag, sov idag til kl. 8. Der var en let vind udenfor, så det var lidt køligt. Det var lige før man overvejede lange bukser, men så kom solen frem og vejret var igen skønt.

Vi havde en køretur foran os idag. Målet var Cape Cod - ca 3 timers kørsel mod syd. Vi skulle gennem Boston. Det gik ganske fint til at starte med, men så kom der skilte med toll-vej, hvor det ikke var muligt at betale med kontanter, og så var vi på den, for vi har ikke nogle af de kort der skulle bruges. Vi drejede fra, men blev hele tiden ledt tilbage til betalings vejen. Det lykkedes os dog at finde en alternativ vej, men så blev vi ledt ad forskellige veje og fik drejet forkert fra en enkelt gang, så vi kom mod nord i stedet for syd. Det betød at vi kom til at køre lidt rundt, men til sidst kom vi på rette vej igen og ud af Boston. 

Vi holdte frokostpause i Plymouth. Det var der mange andre som også havde tænkt de ville, og det var håbløst at finde en parkeringsplads med plads til vores store autocamper. Til sidst fandt vi en batalingsp-plads til 10 Dollars - ja vi tog så to pladser, så vi måtte af med 20 dollars!!

Det var i Plymouth de første immigranter kom til og gik i land. Der er et gammelt træskib Mayflower II som er en genskabelse af det skib de kom med. Vores plan var at vi ville finde den, mens pigerne var på et marked vi havde set, da vi kørte rundt for at lede efter en parkeringsplads. Det lykkedes os at finde pladsen hvor den skulle være, men der var ikke nogen båd. Carsten spurgte en, som fortalte at den var i stykker og var til reparation, så det var godt vi ikke havde  kørt en lang omvej for at komme og se den. Pigerne var heller ikke så heldige med deres marked, som viste sig at være en basar i stedet, men håndværk fra forskellige lande, så besøget i byen var ikke så vellykket, men der var en smuk udsigt ud over vandet. 

Vi tog resten af turen uden rest derfra og nåede frem til vores campingplads lidt oppe af spidsen på Cape Cod.

Der blev tid til leg på campingpladsen og en lille gåtur inden aftensmaden. Derefter er aftenen gået med bålhygge.